Velkommen Lilje Lejr's hjemmeside

SOMMERLEJR 2022

Blomstertegningen er lavet af en lille pige i 1994 som tak for den bedste oplevelse, hun nogensinde havde haft. En lille pige med mange sår på sjælen, der pludselig så den lyse side af livet.

 

Så kan vi igen se frem til at afholde Lilje Lejr i ugerne 27 og 28 i 2022.

P.g.a. Covid 19 har det ikke været muligt at afholde lejr de sidste år, men i år er vi godt i gang med  planlægningen af lejren. Det er ikke muligt af være på Vrå Skole i år, da det på nuværende er modtagecenter for ukrainske flygtninge, og den gamle skole er heller ikke i brug mere.

Vi holder flyttedag, og afholder Lilje Lejr på Tornby-Vidstrup skole - vi glæder os til at holde sommerlejr i Tornby, og håber på godt samarbejde med borgerne. 🙂

Lilje Lejr har altid været etableret i Nordjylland, og vi modtager igen ca 35 polske børnehjemsbørn. For at kunne etablere en sommerlejr, er der brug for naturalier og likviditet, da  finansieringen af sommerlejren udelukkende sker ved hjælp af frivillige bidrag. HJÆLP os med at hjælpe disse udsatte børn.                                   

Projektet afvikles udelukkende med frivillige og ulønnede hjælpere fra vores område.

Det er 28. år Lilje Lejr afvikles (da vi ikke har afholdt lejr 2020 og 2021 pga Covid 19) 

Det ligger de frivillige hjælpere meget på sinde at kunne afvikle lejren igen i 2022. Frivillige der bruger ferie og fridage på at give børnene et pusterum, fra en ellers grå og til tider trist hverdag.

Projektet startede under Beredskabsforbundet, der fik en henvendelse fra Katowice i 1992 om mulighed for at arrangere sommerlejre for børn fra Østeuropa. Et samarbejde der har givet ca. 5000 børn fra børnehjem mulighed for en fantastisk oplevelse, og et afbræk i en til tider trist hverdag.

På to uger oplever børnene Danmark sammen med frivillige hjælpere, som gør ALT for at give dem en sommerferie, som de aldrig glemmer. Det vigtigste er, at børnene kan vende hjem til Polen med mange positive oplevelser i bagagen.

 

Her har vi vores dejlige børn netop ankommet til Lilje Lejr på Vrå Skole 2019
Med venlig hilsen
Projekt sommerlejr - Lilje Lejr